Debatten handler om forbrugernes indkøbskurv, men man glemmer de virksomheder, der hver dag laver og leverer maden til arbejdspladser, møder og events. For virksomheder afgør modellen, om momsnedsættelsen bliver enkel at håndtere – eller om den skaber nye administrative krav, systemtilpasninger og usikkerhed om priser og kontrakter.
Den politiske aftale om at afsætte omkring 6 mia. kr. årligt fra 2028 til lavere moms på fødevarer har sat gang i en intens debat om, hvor meget det kan mærkes i supermarkedet. Men debatten handler i høj grad om forbrugernes indkøbskurv, mens konsekvenserne for frokostordninger og kantineløsninger til virksomheder og offentlige arbejdspladser fylder langt mindre.
For catering- og kantinebranchen handler effekten ikke kun om, hvorvidt råvarer bliver billigere. Det afgørende bliver, hvordan modellen skrues sammen, og om den skaber enkelhed eller nye administrative lag. Kritikere i debatten har allerede peget på risikoen for øget kompleksitet ved differentieret moms.
Hvis man vil hjælpe både forbrugere og virksomheder, skal løsningen være enkel. Vores branche leverer tusindvis af måltider hver dag til arbejdspladser, og her kan en uhensigtsmæssig model betyde flere systemtilpasninger, mere kontrol og større usikkerhed i prissætningen, uden at kunderne nødvendigvis får en tilsvarende gevinst.
I detail kan en momsnedsættelse i princippet slå direkte igennem på hyldepriser fra dag ét. I B2B er virkeligheden mere kompleks: Mange aftaler er kontraktbaserede og løber over længere tid. Samtidig kan virksomheder i mange tilfælde trække momsen fra – eksempelvis ved kantineordninger med medarbejderbetaling, hvor der er momspligt på salget, og der som udgangspunkt er fradragsret for udgifter knyttet til salget. Det betyder, at en momsnedsættelse ikke automatisk giver “billigere frokost” i virksomhedens budget på samme måde som billigere dagligvarer for forbrugeren.
Kantine/catering er et område med dokumenteret økonomisk betydning og vækst. De nyeste tal fra DI peger på, at omsætningen i kantine- og cateringbranchen steg 32% fra 2021 til 2022 – og at branchen i 2022 lå 8% over niveauet før corona (2019). Derfor bør catering- og kantinebranchen være en naturlig del af arbejdet med modellerne, så man undgår utilsigtede konsekvenser for virksomhedernes omkostninger, udbudsprocesser og kontrakter.
DinnerdeLuxe opfordrer derfor til, at catering- og kantinebranchen inddrages tidligt i arbejdet med den kommende model, så løsningen bliver enkel, gennemsigtig og uden unødige administrative byrder.
Vi bakker op om ambitionen om at gøre mad billigere. Men man kan ikke designe en model med kun supermarkedet for øje. Catering- og kantineområdet er en stor del af ‘mad-Danmark’, og hvis man rammer forkert, risikerer man at flytte omkostninger rundt i systemet i stedet for at skabe reel værdi.
