De fleste af os har stået dér – i det lille dilemma mellem skraldespanden og dårlig samvittighed. Men netop det spørgsmål blev startskuddet til disse opskrifter.
En dag stod DinnerdeLuxe’s køkkenchef, Zenia Pedersen, med en bunke overmodne bananer og nægtede at lade dem gå til spilde. I stedet gik hun i køkkenet – og ud kom ikke bare en enkelt opskrift, men en hel samling idéer og smage, som viser, hvor langt man kan komme med en ”rådden banan” og lidt kreativitet.
Denne opskriftsamling er derfor både et kærligt opråb mod madspild og en kulinarisk kæphest: At mad, selv når det ser træt ud, stadig kan noget.
Her finder du Zenias egne opskrifter – enkle, velsmagende og med masser af karakter – der hylder det oversete og forvandler det til noget lækkert.
Karamelliseret bananpuré
Banoffee milkshake
Panna cotta med karamelliseret banan
Banancookies med chokolade
Bananbrød med hasselnødder
Bananis uden tilsat sukker
Som med al madlavning kan små variationer forekomme. Råvarers modenhed, smag og størrelse kan variere, og din ovn eller blender arbejder måske lidt anderledes end vores.
Brug derfor altid dine sanser – smag, justér og tilpas undervejs. Det vigtigste er ikke milliliterne, men det gode resultat og oplevelsen undervejs.
Ønsker du opskrifterne i PDF-format, er du velkommen til at downloade dem her.
Ca. 10 personer
Ingredienser
40 g smør
80 g brun farin
10 stk bananer
Fremgangsmåde
Skær smør i tern, og fordel bananer, brun farin og smør på en bradepande med bagepapir.
Bag i ovnen ved 175˚ i ca. 50 minutter.
Afkøl de karamelliserede bananer, og bland det til en lind puré.
Kan bruges i bl.a. Panna cotta, lagkage og bagværk.
Ca. 10 personer
Ingredienser
1 l sødmælk eller plantemælk
4 stk frosne bananer
0,6 dl honning
1/2 vaniljestæng (og eller sukker)
Karamelsauce
Fløde
Smag til med lidt citronsaft.
Fremgangsmåde
Blend bananer, sødmælk, honning og vanilje. Smag til med citron.
Hæld karamelsauce op ad glassets kanter. Skænk din milkshake og top af med flødeskum og evt. lidt ekstra karamelsauce.
Ca. 10 personer
Ingredienser
2-3 blade husblas
1 l fløde
100 g sukker
0,5 dl karamelliseret bananpuré
Smag evt til med vanilje eller kardemomme.
Fremgangsmåde
Sæt husblas i blød i koldt vand, mens fløde og sukker bringes op til kogepunktet under omrøring.
Afkøl fløden en smule inden bananpuré vendes i og evt. tilsmages med vanilje eller
kardemomme.
Vend husblas i massen og fordel i portionsglas.
Lad dem sætte sig på køl i cirka 4 timer.
Pynt med ristede nødder, crumble eller friske urter.
Ca. 10 personer
Ingredienser
120 g hvedemel
86 g brun farin
3 1/3 spsk havregryn
1/3 tsk kardemomme
60 g blødt smør
1 æg
En knivspids salt
1 tsk bagepulver
30 g chokolade
1 banan
Fremgangsmåde
Bland alle tørre ingredienser sammen. Tilsæt smør, æg og banan, og rør til dejen samles. Tilsæt chokolade og klat dejen ud på en bradepande med bagepapir. Brug evt. to skeer.
Bages ved 190˚ i cirka 11 min.
Erstat evt. bananerne med bananpuré.
Ca. 10 personer
Ingredienser
3 stk æg
2 dl sødmælk
40 g havregryn
1 tsk vaniljesukker
50 g blødt smør
1 tsk bagepulver
En knivspids salt
3 stk bananer
20 g hasselnødder
Fremgangsmåde
Pisk æg og mælken sammen, mens du blender havregryn til en fin mel. Tilsæt havregryn, moste bananer, vanilje og det bløde smør, og rør det hele sammen til en ensartet dej. Vend bagepulver og salt i dejen. Tilsæt hasselnødder og fordel i rugbrødsforme.
Bages ved 175˚ i cirka 45 min.
Lad dem sætte sig på køl i cirka 4 timer.
Erstat evt. bananerne med bananpuré.
Ca. 10 personer
Ingredienser
10 stk bananer
7 dl sødmælk eller havremælk
1 vaniljestang – kan undlades
Smag til med citronsaft.
Fremgangsmåde
Skær bananerne i skiver, frys dem i 1 time, og blend med resten af ingredienserne.
Isen fordeles i ønskede serveringsservice, og fryses i 1 time inden servering.
Erstat evt. bananerne med bananpuré.
Vi har flere koncepter at tilbyde jer, alt fra frokostordninger til kantineløsninger for virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Find campuskantiner
Flere måder at komme i kontakt: Få en snak med vores koksulent. Eller ring +45 70 20 04 07