Vi hylder sensommeren

Opskrifter der hylder efterårets frugter

Indhold

Syltede æbler

Syltede blommer

Syltede pærer

Brombærsyltetøj

Hybenmarmelade

Bemærk

Som med al madlavning kan små variationer forekomme. Råvarers modenhed, smag og størrelse kan variere.

Brug derfor altid dine sanser – smag, justér og tilpas undervejs. Det vigtigste er ikke milliliterne, men det gode resultat og oplevelsen undervejs.

Rigtig god fornøjelse

Varme madhilsner fra DinnerdeLuxe.

Syltede æbler

Ingredienser
1 kg faste æbler
5 dl klar eddike (fx lagereddike, 5 %)
500 g sukker
1 tsk hele nelliker
1 kanelstang

Fremgangsmåde
Skyl æblerne og skær dem i både. Fjern kernehus, men lad skrællen blive på. Kog eddike, sukker, nelliker og kanel op i en gryde. Tilsæt æblerne og lad dem småkoge 5-7 minutter, til de er let møre, men ikke udkogte. Hæld det hele på skoldede glas og luk straks til.

Lad stå køligt i mindst en uge før brug.

Syltede pærer

Ingredienser
1 kg små, faste pærer
5 dl klar eddike
500 g sukker
1 vaniljestang, flækket
1 stykke frisk ingefær (ca. 20 g)

Fremgangsmåde
Skyl pærerne og skær dem i halve eller kvarte, afhængigt af størrelse. Fjern kernehus, men lad skrællen blive på. Kog eddike, sukker, vaniljestang og ingefær op i en gryde. Tilsæt pærerne og lad dem småkoge 5-10 minutter, til de er let møre, men ikke udkogte. Hæld det hele på skoldede glas og luk straks til.

Lad stå køligt i mindst en uge før brug.

Brombærsyltetøj

Ingredienser
1 kg brombær
500 g sukker
Saften af 1 citron

Fremgangsmåde
Skyl bærrene forsigtigt.
Kom brombær, sukker og citronsaft i en gryde. Kog langsomt op, og lad det simre ca. 10-15 minutter, til det tykner. Hæld straks på skoldede glas og luk til.

Opbevar mørkt og køligt.

Hybenmarmelade

Ingredienser
1 kg modne hyben
750 g sukker
Saften af 1 citron
5 dl vand

Fremgangsmåde
Skyl hyben, skær dem over og fjern kernerne.
Kom hyben og vand i en gryde og kog ca. 20 minutter, til de er helt møre. Blend massen, så den bliver jævn. Tilsæt sukker og citronsaft, kog videre 10 minutter, til marmeladen tykner.

Hæld på skoldede glas og luk til.